Menu

Pædagogisk Grundkursus - Vejledning i værkstedet - Silkeborg

Vejledningsmodulet er et af 3 moduler i pædagogisk grundkursus for produktionsskolelærere, hvor man får en bred og almen indføring i begreber og viden om vejledning, der direkte kan relateres til arbejdet med unge på produktionsskolen.

Vejledning i produktionsskolen rummer mere end, at unge træffer et uddannelsesvalg. Vejledning handler også om, at unge udvikler kompetencer, der styrker dem i deres overgang til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv. I denne proces er de unges fællesskab i værkstedet et centralt udgangspunkt, og værkstedslæreren en nødvendig medspiller. Kurset tager afsæt i en forståelse af unges udfordringer i dag i overgangen til ungdomsuddannelse og arbejde, og har fokus på vejledningspraksisser i værkstedet og på udviklingen af værkstedslærerens kompetencer til at varetage denne opgave. Temaer på kurset er:

• Hvorfor vejledning i produktionsskolen og på værkstederne?
• Vejledningssamtalen
• Gruppesamtalen og andre fællesskabsbaserede vejledningsformer
• Værkstedsvejledning i samarbejde med andre vejledningsordninger - i og uden for skolen
Kurset er målrettet praksis, hvilket betyder at praksiseksempler og inddragelse af deltagernes erfaringer bliver vægtet.

Hvem:
Kurset er målrettet medarbejdere ved produktionsskolerne, der direkte underviser eller på anden måde arbejder med unge på produktionsskolen.

Hvordan:
Kurset udbydes 2 gange årligt og afholdes som 4 kursusdage fordelt med en uges mellemrum.

Hvor og Hvornår:
Tune Kursuscenter: Den 25. februar - 03. - 10. og 17. marst 2016
Silkeborg Vandrehjem: Den 07. - 14. - 21. og 27. september 2016

Hvad koster det:
Prisen for 4 kursusdage er 4.425. - kr.

Yilmelding:
Her på hjemmesiden.

Underviser:
Marianne Borum Thorhauge, konsulent, PSF.

Bemærk: Kan også rekvireres af en skole, som kursus for den samlede medarbejdergruppe.

 

Dato Onsdag 07.09.16
Slut Tirsdag 27.09.16
Sidste dato for tilmelding 15.08.16
Sted Silkeborg
Tilmelding er lukket for dette arrangement.

Produktionsskoleforeningen  |  Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle  |  Telefon: 7582 2055  |  Mail: psf@psf.nu
Mandag til torsdag 08.00 - 15.00 , fredag 08.00 til 13.00