Menu

Pædagogisk grundkursus - Pædagogik og Værkstedsledelse

Pædagogik og værkstedsledelsesmodulet er et af 3 moduler i pædagogisk grundkursus for produktionsskolelærere, hvor man får en bred og almen indføring i begreber og viden om ledelse, der direkte kan relateres til arbejdet med unge på produktionsskolen.

Modulet præsenterer kursisterne for en række konkrete værktøjer som fx forskellige måder at tænke planlægning og prioritering på. Men endnu vigtigere er det at kursisterne på modulet vil komme til at diskutere og reflektere over ledelse i forhold til værkstedets forskellige funktioner; produktion, vejledning og læring.

Hvad kræves der, når man på samme tid skal lede en produktion, der skal munde ud i konkrete værdisatte produkter og pædagogiske processer, der skal munde ud i, at en ung bevæger sig hen imod et livs- eller uddannelsesmål?

Hvordan kan man strukturere en hverdag på værkstedet, der både faciliterer produktion og læring? Og hvad vil ledelse i det hele taget sige?

Hvem:
Kurset er målrettet medarbejdere ved produktionsskolerne, der direkte underviser eller på anden måde arbejder med unge på produktionsskolen.

Hvordan:
Kurset udbydes 2 gange årligt og afholdes som 4 kursusdage fordelt med en uges mellemrum.

Hvor og hvornår:
Silkeborg Vandrehjem: 4., 11., 18. og 25. marts 2015

Hvad koster det:

Prisen for forløbet er 4375, - kr.

Underviser:
Matianne Thorhauge, konsulent fra PSF.

Dato Onsdag 04.03.15
Sidste dato for tilmelding 16.02.15
Sted Silkeborg
Tilmelding er lukket for dette arrangement.

Produktionsskoleforeningen  |  Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle  |  Telefon: 7582 2055  |  Mail: psf@psf.nu
Mandag til torsdag 08.00 - 15.00 , fredag 08.00 til 13.00