Menu

Ledelse og Læring

Produktionsskoleforeningens lederkursus består af en række moduler, der dels tager fat om den administrative drift af skolen og dels ledelsen af skolen og dens medarbejdere. Lederkursets moduler fordeler sig med 5 inden for produktionsskolernes administration og foreløbig 2 moduler inden for produktionsskolernes ledelse. Dette kursus "ledelse af læring" er ét af de to moduler.

Skolernes kerneydelse er læring og derfor er det vigtigt at ledelsen til stadighed har fokus på læringsledelse. Det handler om at styrke egne og medarbejdernes evne for kommunikation, refleksion og læring i et tillidsbaseret rum. Forskning viser at ledelse af medarbejdernes læring og udvikling er det mest afgørende for at understøtte elevernes læreprocesser.

På den ene side skal lederen kunne sætte retning ift. samfundets krav, skolens værdigrundlag samt fælles tilgang til uddannelse og dannelse. På den anden side er lederens lydhørhed, nærvær og relationskompetence afgørende for at medarbejdere og leder i fællesskab kan være nysgerrige på praksis. Hvordan er den nu, og hvordan kan den udvikles så skolen skaber bedre læring, trivsel og udvikling?
Kurset vil introducere til begreber fra både humanistiske og naturvidenskabelige tilgange med fokus på bl.a. social intelligens, læringsledelse og kommunikation. Disse perspektiver kan hjælpe til at få greb om, hvordan man som leder kan udfylde rollen som pædagogisk leder eller læringsleder, som sparringspartner og som retningsgiver.

På kurset bliver der god tid til at træne og reflektere over de nøglekompetencer som er vigtige for kunne bedrive god læringsledelse. Disse træningsrum i mindre grupper vil veksle med kortere oplæg, dialog og tid til egen refleksion.

Hvem:
Kurset er målrettet produktionsskoleledere på alle niveauer: forstandere, viceforstandere, afdelingsledere o.a.

Hvordan
Internatkursus over 1,5 døgn.

Hvor og hvornår:
Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle.
Den 8. og 9. marts 2016.

Hvad koster det
4.485, - kr. incl. overnatning og forplejning.

Tilmelding:
Her på hjemmesiden

Underviser:
Ledelses- og organisationskonsulent Lone Belling. Stifter af Liv og Lederskab. Konsulent i PSF 2001-08. Læs mere på www.livoglederskab.dk. Desuden gæsteoplæg.

Dato Tirsdag 08.03.16
Slut Onsdag 09.03.16
Sidste dato for tilmelding 26.01.16
Sted Vejle
Tilmelding er lukket for dette arrangement.

Produktionsskoleforeningen  |  Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle  |  Telefon: 7582 2055  |  Mail: psf@psf.nu
Mandag til torsdag 08.00 - 15.00 , fredag 08.00 til 13.00