Menu

Pædagogisk grundkursus: Vejledning i værkstedet_ Sjælland

Vejledningsmodulet er et af 3 moduler i pædagogisk grundkursus for produktionsskolelærere, hvor man får en bred og almen indføring i begreber og viden om vejledning, der direkte kan relateres til arbejdet med unge på produktionsskolen.

Vejledning i produktionsskolen rummer mere end, at unge træffer et uddannelsesvalg. Vejledning handler også om, at unge udvikler kompetencer, der styrker dem i deres overgang til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv. I denne proces er de unges fællesskab i værkstedet et centralt udgangspunkt, og værkstedslæreren en nødvendig medspiller. Kurset tager afsæt i en forståelse af unges udfordringer i dag i overgangen til ungdomsuddannelse og arbejde, og har fokus på vejledningspraksisser i værkstedet og på udviklingen af værkstedslærerens kompetencer til at varetage denne opgave. Temaer på kurset er:

• Hvorfor vejledning i produktionsskolen og på værkstederne?
• Vejledningssamtalen
• Gruppesamtalen og andre fællesskabsbaserede vejledningsformer
• Værkstedsvejledning i samarbejde med andre vejledningsordninger - i og uden for skolen
Kurset er målrettet praksis, hvilket betyder at praksiseksempler og inddragelse af deltagernes erfaringer bliver vægtet.

Hvem:
Kurset er målrettet medarbejdere ved produktionsskolerne, der direkte underviser eller på anden måde arbejder med unge på produktionsskolen.

Hvordan:
Kurset udbydes 2 gange årligt henholdsvis på Sjælland og i Jylland og afholdes som 4 kursusdage fordelt med en uges mellemrum.

Hvor og Hvornår:
Tune konferencecenter: Den 23. - 30. august og 5. - 13. september 2017

Hvad koster det:
Prisen for 4 kursusdage er 4.475. - kr.

Underviser:
Marianne Borum Thorhauge, konsulent, PSF.

Bemærk: Kan også rekvireres af en skole, som kursus for den samlede medarbejdergruppe.

Dato Onsdag 23.08.17
Slut Onsdag 13.09.17
Sidste dato for tilmelding 07.08.17
Sted Tune, Greve
Tilmelding er lukket for dette arrangement.

Produktionsskoleforeningen  |  Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle  |  Telefon: 7582 2055  |  Mail: psf@psf.nu
Mandag til torsdag 08.00 - 15.00 , fredag 08.00 til 13.00