Nyhedsbrev januar 2016

 

NB 1601 synspunkt  portraet gert Vi kan få flere med!

Vi kan sagtens få flere unge med på uddannelsesvognen, hvis vi tør skabe en praktisk uddannelsesvej med samme status som de øvrige ungdomsuddannelser. Det mener Produktionsskoleforeningens næstformand Gert Møller i en artikel i Sjællandske Medier. Læs hele hans artikel her Synspunkt


logo uvm

Nyt udvalg skal sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse

Alt for mange unge får ikke den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Én ud af fem er ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter de går ud af 9. klasse. Regeringen nedsætter derfor et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet. Læs Ministeriets pressemeddelelse her Pressemeddelelse

Med i ekspertgruppen er bl.a. PSFs næstformand Gert Møller. Gruppens kommissorium kan ses her Kommissorium


NB 1601 strategi En anden vej til uddannelse

”En anden vej til uddannelse – Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser” er PSFs strategipapir 2016. Her fremlægger vi vores syn på produktionsskolernes rolle i det samlede uddannelsesbillede og vores forslag til, hvordan denne rolle kan styrkes bedst muligt, til fordel for vores unge.

Strategipapiret er sendt til medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget, og PSFs formandskab samt sekretariatsleder har søgt foretræde for udvalget for at diskutere de konkrete forslag. Læs hele strategipapiret her PSF's strategi


Stormøde

Produktionsskoleforeningen afholder stormøde for alle skoler tirsdag d. 9. februar i Vejle. Temaerne er: Den politiske strategi: Produktionsskolen er en anden vej til uddannelse, Momssagen: Produktionsskolerne og SKM.2015.466, og endelig Tilsyn med produktionsskolerne: Udslusning, demokratisk dannelse og virksomhedsskoler. Se det fulde program her Stormøde


logo skat Moms på produktionsskolerne

I 2015 udsendte Skat et nyt styresignal omkring moms på bl.a. produktionsskoler og erhvervsskoler. Et styresignal, som vil få meget store økonomiske konsekvenser for skolerne. PSF nedsatte straks ved udmeldingen en task force gruppe, der har undersøgt de juridiske og økonomiske konsekvenser, afsøgt muligheden for at forfølge sagen retsligt og ikke mindst løftet sagen politisk.

I den politiske proces omkring sagen, har PSF haft god støtte fra Jesper Petersen (S) og Mattias Tesfaye (S). De har begge presset på overfor skatteministeren, og dermed været medvirkende til at styresignalets ikrafttrædelsestidspunkt er udskudt med et halvt år.

Jesper Petersen og Mattias Tesfaye har ligeledes stillet spørgsmål til ministeren angående de økonomiske konsekvenser for erhvervsskolerne og produktionsskolerne, hvis styresignalet træder i kraft. Ministerens svar kan ses her Ministersvar. Jesper Petersen har ligeledes i en mail til foreningen udtrykt klare forhåbninger om at deres forhandlinger med skatteministeren vil ende med at styresignalet ikke træder i kraft.

Sagen er nu foreløbig sat i bero ½ år, imens der sker en udredning mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet. Hvis reglerne bliver sat i kraft, vil man sandsynligvis være nødt til at udvikle en række kompensationsordninger for skolerne.

PSF følger sagen tæt og vil løbende holde skolerne orienteret.



logo EGU Årsmøde for EGU

Kommunernes Landsforening (KL) afholdt d. 12.-13. januar 2016 EGU Årsmøde, denne gang med temaet ’Positive muligheder for EGU’. Læs om konferencen her Årsmøde


 logo NVE

Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelser

Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol inviterer til deltagelse i konferencen Ny viden om erhvervsuddannelser d. 1.-2. marts 2016. Årets tema er: ”Erhvervsuddannelsesreform 2015: Status – og hvor er vi på vej hen?” En af de mange workshops vil omhandle ”Produktionsskolerne målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse”. Find det fulde program her Konference


logo EUflagLLP PSF tilbyder:

Efteruddannelse for danske produktionsskolelærere i Østrig

PSF indkalder hermed ansøgninger fra produktionsskolelærere om deltagelse i efteruddannelsesophold af 1 uges varighed i efteråret 2015. Der er 3 pladser til rådighed, alle 3 i Steyr, Østrig. Læs mere her Udvekslingsophold, og find ansøgningsskema her ansøgningsskema. Henvend dig evt. til international konsulent i PSF Christine Muurholm: christine@psf.nu eller tlf 5054 5424.


PSF tilbyder: SUS besøg i 2016

Skole Udviklings Samtalen er Produktionsskoleforeningens tilbud til alle medlemsskoler, og bliver gennemført af to af foreningens konsulenter sammen med repræsentanter for skolens ledelse, medarbejdere og deltagere. SUS skal ses som et led i foreningens ønsker om dialog med hver enkelt skole om dens pædagogiske praksis og udviklingsmuligheder. Efter besøget på den enkelte skole udarbejder konsulenterne en rapport til skolen.

Datoer for SUS besøg i 2016: 21. januar, 11. februar, 10 marts, 26. maj, 25. august, 22. september, 27. oktober, 24. november-

Henvendelse til Marianne Søgaard Sørensen: marianne@psf.nu eller tlf. 4124 6954


logo partnerskab

Partnerskabsprojektet: At lade de unge træde ud i kulturlivet

Siden 2014 har 4 produktionsskoler sammen med SPUK Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter arbejdet i et fælles projekt, hvor skolerne danner partnerskaber med erhvervsliv, institutioner og civilsamfund – partnerskaber, der kan skabe trædesten for de unge, der har brug for hjælp på vej fra produktionsskolens værksteder og ud på omverdenens uddannelser og arbejdspladser. I dette nyhedsbrev hører vi om, hvordan man i Esbjerg har valgt, at lade de unge træde ud i det lokale kulturliv, der for mange af dem er en helt ny arena. Projektleder Torben Damgaard fortæller om projektets udformning i Esbjerg. Læs hans fortælling her Partnerskab


Produktionsskoleforeningen | Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle
Telefon: 7582 2055 | Mail: psf@psf.nu

Ønsker du ikke af modtage vores nyhedsbrev?