Nyhedsbrev juni 2015

 

 

Produktionsskolernes Folkekøkken på Folkemødet

NB 1506 sang

For fjerde gang deltog produktionsskolerne i år på Folkemødet. Efter i 3 år at have vist en meget bred vifte af produktionsskoleværksteder, valgte vi i år at lade køkkenværkstedernes produktion være i fokus i "Produktionsskolernes Folkekøkken". Læs mere her: Folkemødet Projekt "Produktionsskolernes Folkekøkken" har kun kunnet lade sig gøre, fordi en lang række skoler har bidraget. se donorlisten her: Donorer

 


 

Optagelsesprøver og almenundervisning

Med EUD-reformen er det efterhånden velkendt, at der fremefter er adgangskrav for at den unge kan komme ind på grundforløbet. Medmindre den unge har en uddannelsesaftale, skal han eller hun enten have 02 i dansk og matematik, eller alternativt skal han eller hun op til en optagelsesprøve på erhvervsskolen. Optagelsesprøven er nu offentliggjort som testsæt, og Produktionsskoleforeningen afholdt d. 18/6 en temadag om de nye optagelsesprøver på erhvervsuddannelser samt de udfordringer det afstedkommer for almenundervisningen på produktionsskolerne. Læs mere her optagelsesprøver 

Der er 3 måder at komme ind på erhvervsskolen; at opfylde karakterkravene, at gå til optagelsesprøve eeller at have en uddannelsesaftale. det vil sige, at man godt kan komme ind på erhvervsskolen uden et 2 tal. læs mere om de målrettede forløb på produktionsskolen, der kan føre til optagelsesprøven her: Målrettede forløb

 


 

logo EUflagLLP 

Leonardo da Vinci: Livslang Læring – Produktionsskolelærere i udlandet

Produktionsskoleforeningen har sammen med samarbejdspartnere i IPSO (Finland, Frankrig, Tyskland og
Østrig) nu afsluttet vores første udvekslingsprogram. Mobilitetsprogrammet er et 2-årigt projekt, hvor vi i maj 2015 havde de sidste 4 produktionsskolelærere på udveksling i Tampere, Finland. Læs mere her: Lærerudveksling

 


 

 Logo tunein Afslutningskonference i Tune in

EU projektet Tune in! Combating drop-out som PSF har deltaget i 2013-15 nærmer sig sin afslutning. Dette med en konference, som bliver afholdt i Maribor, Slovenien d. 24 september 2015. PSF vil gerne invitere alle skoler, politikere, interessenter mm. med til konferencen. Turen vil være for egen regning mens deltagelse i konferencen er gratis. invitationen findes her: Invitation

Hvis du vil vide mere, kontakt da venligst Christine Muurholm fra PSF på christine@psf.nu

 


logo Futura Maritima 

 

Futura Maritima: for flere unge i maritime jobs i fremtiden

Futura Maritima er et fælles projekt for to produktionsskoler på Sjælland (Kalundborg og Korsør) og to i Nordtyskland. Målet har været at identificere, belyse og afprøve forskellige veje til en maritim fremtid for produktionsskolernes unge i region Femern Bælt. Projektet har været støttet af EU via Interreg programmet IVa.

I projektet er der sejlet 4 togter med skonnerten Zuversicht, konstrueret en ny jolletype og bygget 5 joller, bygget et vikingeskib og deltaget i vikingemarkeder og afholdt maritime dage for børn. Både danske og tyske deltagere har været med i alle aktiviteterne. Projektet slutter nu i juni 2015. Projektets afslutning blev fejret på Folkemødet på Bornholm, hvor man både fredag og lørdag kunne se og høre resultater i form af joller, bygget i projektet og sange om søen og om at finde vej. Sangteksterne kan ses her: Sange Fortællingerne om projektet kan ses her: Tekster En af de tyske samarbejdspartnere, Majken Carstens giver et indtryk af Folkemødet her: Carstens I øvrigt kan man se mere om
projektet og dets resultater på: Futura Maritima

 

 


 

Konference: Fællesskabets dannelse – dannelse i fællesskab

I en tid hvor uddannelse fylder mere i den offentlige debat end nogensinde før, men hvor flere og flere unge rammes af manglende motivation, stress og ensomhed, er det måske værd at standse op og drøfte
fællesskabets betydning for den enkeltes dannelse og læring, og spørge ind til, hvad det egentlig er vi holder skole for.

Højskolerne inviterer i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og Forlaget Klim til konference om skole, dannelse og pædagogik. Læs mere her: Konference

 


 

logo partnerskab  Partnerskabsprojektet – Den Økologiske produktionsskole

Siden 2014 har 4 produktionsskoler sammen med SPUK Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter arbejdet i et fælles projekt, hvor skolerne danner partnerskaber med erhvervsliv, institutioner og civilsamfund – partnerskaber, der kan skabe trædesten for de unge, der har brug for hjælp på vej fra produktionsskolens værksteder og ud på omverdenens uddannelser og arbejdspladser. Vi har tidligere her i nyhedsbrevet fortalt om den overordnede ide og om Den Byggefaglige Virksomhedsskole på Århus Produktionsskole. I dette nummer besøger vi Den idrætspædagogiske linje på Kulturcoach, en del af den
Økologiske Produktionsskole på Nørrebro i København, hvor linjeleder David Ottesen fortæller om 2 samarbejder indenfor partnerskabsprojektet. Læs interviewet her Partnerskab

 


 

Sommerferie

Sekretariatet holder ferielukket i uge 29 og 30. Vi ønsker alle en rigtig god sommer og glæder os til at ses igen d. 27. juli.

NB 1506 sommer

 

Produktionsskoleforeningen | Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle
Telefon: 7582 2055 | Mail: psf@psf.nu

Ønsker du ikke af modtage vores nyhedsbrev?